Familieret
 

Når I skal skilles, ophører jeres formuefællesskab. Det vil sige, at I skal dele jeres fælles gæld og værdier imellem jer. Hvis I har lavet en ægtepagt, som giver den ene eller jer begge særeje over særlige ting eller formuer, skal de værdier trækkes ud af boet, inden det gøres op og deles. Hvis man ikke kan nå til enighed om, hvilke aktiver, der skal indgå i delingen af boet, eller hvordan disse skal fordeles, er det hensigtsmæssigt, at hver part får en advokat til at bistå sig. Der kan ligeledes være behov for advokatbistand til belysning af, om der skal ske kompensation af den ene ægtefælle i tilfælde af, at der er store særejeandele hos den anden ægtefælle. Der kan også være behov for bistand til at vurdere, om der er visse aktiver, man kan holde uden for delingen mv.

Endelig kan vi være behjælpelig med indgåelse af forlig, når det er svært at komme til enighed.

Kan ægtefællerne ikke blive enige om fordelingen af boet, tilbyder Advokatfirmaet Dyrberg & Partnere at bistå ved bodelingen, således at jeres formue og gæld fordeles i overensstemmelse med praksis og lovgivningen.

 

Fælleseje

Ved indgåelse af ægteskab får ægtefællerne automatisk en formueordning, der kaldes fælleseje. Et andet ord for fælleseje er formuefællesskab. Mange tror fejlagtigt, at fælleseje betyder, at ægtefæller råder over fællesformuen i fællesskab og at ægtefællerne hæfter for hinandens gæld. Det er ikke rigtigt.

 

Når man har fælleseje har hver af ægtefællerne såkaldt særråden og særhæften. Det betyder som udgangspunkt, at man hver især råder over det man ejer, og at man hver især hæfter for egen gæld. Der er dog her – som alle steder i den juridiske verden – nogle undtagelser. Du hæfter for gæld stiftet af din ægtefælle, hvis det drejer sig om sædvanlige indkøb til den daglige husholdning eller til jeres børn. Desuden hæfter manden for hustruens indkøb, hvis der er tale om ting, der skal opfylde hendes særlige behov. sidstnævnte er efter manges opfattelse en noget forældet regel, der stammer fra en tid, hvor kvinderne endnu ikke var kommet på arbejdsmarkedet. Ægtefæller hæfter også subsidiært for den anden ægtefælles skat.

​

Sameje

I dag er der mange mennesker, der ejer et aktiv i sameje med en eller flere andre personer. Det kan være et ugift par, der ejer et hus eller en bil sammen, det kan også være søskende eller venner, der er gået sammen om at købe et sommerhus.

I alle tilfælde om man er ugift eller gift gælder det, at det er en rigtig god ide på forhånd at opstille nogle regler for, hvad der skal ske, hvis man ønsker at gå fra hinanden, eller hvis man ikke længere vil eje sommerhuset sammen med de andre. Det gør du ved at lave en samejekontrakt. En samejekontrakt eller samejeoverenskomst er i alt sin enkelthed et dokument, der regulerer samejeforholdet og ikke mindst samejeforholdets ophør, så der ikke er tvivl om noget på noget tidspunkt. Den regulerer således, hvordan der forholdes, hvis en part vil sælge sin andel, eller hvordan udgifterne løbende skal fordeles mellem ejerne. Den kan også regulere brugsretten, altså  f.eks. hvem må bruge huset i sommerferien osv. Uden en samejekontrakt kan det imidlertid være, at sagen ender i Fogedretten eller Skifteretten eller at parterne fører sag mod hinanden, og det kan til gengæld gå hen og blive en rigtig dyr affære.

 

Ophævelse af sameje

Hvis to parter ejer fast ejendom sammen, men ikke kan blive enig om at sælge, er det nødvendigt at opløse samejet, før et salg kan gennemføres. Der bør i det hele taget altid indgås en skriftlig aftale om, hvad man gør, hvis forholdet går i stykker og ejendommen skal sælges – aftalen skal også i visse situationer tinglyses. Hvis der ikke er lavet en aftale og forholdet er gået i hårdknude, er den eneste løsning at opløse samejet. Ophævelse sker ved, at en eller flere af parterne meddeler, at samejet opløses, dette skal dog varsles.Hvis der herefter ikke kan indgås nogen aftale om, at ejendommen forsøges solgt i fri handel, det vil sige via ejendomsmægler, eller nogen aftale om, at en eller flere af samejerne overtager hele ejendommen, kan der ske salg ved begæring til fogedretten som en frivillig offentlig auktion. Dette sker i princippet efter samme regler som tvangsauktion, idet salget kun kan gennemføres, hvis der opnås dækning af samtlige panthavere ved det bud, der indkommer. Hvis ikke der kommer dækning til samtlige panthavere dvs. at gælden i ejendommen er større end buddet – kan der ikke ske salg på denne måde.

 

Særeje 

Hvorfor oprette særeje? Særeje er en god måde at få fastsat, hvem der ejer hvad i ægteskabet. Det gælder især, hvis der er stor forskel på de værdier, I hver især bringer ind i forholdet. Særejet fastsætter populært sagt, at ‘mit er mit’, og ‘dit er dit’. Særeje kræver, at I er enige og indgår en aftale i form af en ægtepagt. Den nedskrevne aftale skal underskrives og tinglyses i Personbogen for at blive gyldig. Har I valgt en forkert form for særeje?
Vi vil kraftigt tilråde alle, der har valgt særejetypen skilsmissesæreje i ægtepagt og/eller testamente, til at få undersøgt, om dette er hensigtsmæssigt. I langt de fleste tilfælde, er et rent skilsmissesæreje særdeles uhensigtsmæssigt, hvorfor det i så fald hurtigst muligt bør ændres til “kombinationssæreje” eller eventuelt fuldstændigt særeje, se nedenfor.
Endvidere bør alle testamenter med særejebestemmelser, der er oprettet før 1990 forsynes med et tillæg om, hvilken type særeje, der ønskes. I modsat fald anses det for skilsmissesæreje. Ved en lovændring i 1990 blev der indført nye regler om særeje. Tidligere kunne man kun oprette én form for særeje, mens man i dag har flere muligheder.
Det man tidligere kaldte særeje, kaldes nu fuldstændigt særeje og har virkning som særeje både i tilfælde af separation/skilsmisse og ved en eller begge ægtefællers død. Som noget nyt blev det såkaldte skilsmissesæreje indført. Dette indebærer, at ægtefæller har særeje i tilfælde af separation/skilsmisse, men fælleseje i tilfælde af død.
Mange ægtepagter oprettes med det formål at beskytte ægtefællerne ved dødsfald, i tilfælde hvor den ene eller begge ægtefæller har børn udenfor ægteskabet (særbørn), eller hvor den ene ægtefælle har stor gæld. I sådanne situationer bør der ikke oprettes skilsmissesæreje men en anden særejeform.

​

Ægtefælleskift

Pr. 1. marts 2012, trådte en ny ægtefælleskiftelov i kraft.  Formålet med den lov, er, at det skal gøres hurtigere og billigere at få delt ægtefællernes formuer i forbindelse med en skilsmisse.

Efter de nugældende regler, kan enhver af ægtefællerne indbringe et ægtefælleskifte for skifteretten, dog forudsat at der er en positiv formue. Herefter indkalder skifteretten til et indledende skiftemøde.  Hvis skifteretten vælger at tage bodelingen under offentligt skifte, vil der blive udpeget en advokat som skifterettens medhjælper. Medhjælpe-

ren har ikke særlige beføjelser, og sagens ekspedition vil i vidt omfang bero på ægtefællens vilje til at søge sagen oplyst.

Hvis den ene eller begge ægtefæller imidlertid ikke er samarbejdsvillige, vil man ofte opleve, at sager trækker ud i unødvendigt langt tid, dels at der på løber betydelige omkostninger til egen advokat.  Det sker, at parterne ikke kan nærme sig hinanden, hvorefter man har mulighed for et offentligt skifte med skifterettens mellemkomst.  Derved har ægtefællerne formentlig allerede afholdt en del omkostninger for det forgæves arbejde og ydermere venter der ægtefællerne ganske betydelige omkostninger til det offentlige skifte.

​

Ægtepagt 

En ægtepagt er reelt en skriftlig aftale, hvor I som par tager stilling til en række væsentlige økonomiske spørgsmål – i god tid inden det bliver aktuelt. Det kræver, at man som par er i stand til at tage en åben snak om “svære” spørgsmål. Hvordan forventer I hver især at være stillet økonomisk, hvis I skulle blive skilt? Hvad svarede din ægtefælle, da du spurgte? Det er et tegn på et stærkt parforhold, at man er i stand til at tale sammen om sådanne spørgsmål.

Hvis I er enige om, at det vil være mest fair at dele alt hvad I ejer, samt alt hvad I hver især havde med ind i ægteskabet – behøver I ikke foretage jer noget. Så passer den almindelige regel om fælleseje også på jeres ægteskab.

Vær dog opmærksom på, såfremt I mener, at I også skal være fælles om jeres pensionsopsparinger, kræver det en særskilt aftale i form af ægtepagt. Den almindelige regel i Danmark er nemlig, at sædvanlige pensioner ikke deles, uanset om pengene er opsparet under ægteskabet.

 

Skævdeling

Man skal være opmærksom på, at der i kortvarige ægteskaber (mindre end 5 års samliv)

kan være mulighed for at kræve skævdeling, når fællesboet deles.
Der kan også blive tale om forlodsudtagelse af genstande til personligt brug.

​

Børnene

Når forældrene ønsker at ophæve samlivet, er det største problem altid forholdene omkring parternes børn.

 

Spørgsmålene kan være mange eller få:

 

Forældreansvaret

Forældremyndigheden

Fælles forældremyndighed

Ophævelse af fælles forældremyndighed

Fuld forældremyndighed

Børnenes bopæl

Bopælssager

Børnebidrag

Samværssager

Samværsaftaler

Samværsresolutioner

Børnesager

 

Advokatfirmaet Dyrberg & Partnere har meget stor erfaring i alle disse spørgsmål og sager omkring børnene, når forældrene ønsker at flytte fra hinanden.

 

Et godt råd

•  Giv aldrig frivilligt afkald på børnenes bopæl, før du har talt med en advokat.

•  Giv aldrig frivilligt afkald på forældremyndigheden, før du har talt med en advokat.

•  Lav aldrig frivillige aftaler om børnebidrag, for de kan ikke ændres.

•  Lad altid Statsforvaltningen fastsætte børnebidragets størrelse.

 

Forældre kan selv aftale en samværsordning, for der findes ikke regler eller standarder for forældrenes aftalefrihed. Det er dog en god idé at lave en skriftlig aftale om samværet og på den måde undgå tvivl og diskussioner senere hen.

Hvis forældre ikke kan blive enige om omfanget og placeringen af samværet, fastsætter Statsforfatningen omfanget og placeringen af samværet, en såkaldt samværsresolution. Statsforvaltningens afgørelser kan påklages til Ankestyrelsens Familieretsafdeling.

Forældre skal selv aftale transport, altså hvem der henter og bringer barnet i forbindelse med samværet. Statsforvaltningen tager ikke længere stilling til uenighed om transport i forbindelse med samvær.

Statsforvaltningen og Ankestyrelsens Familieretsafdeling arbejder efter Vejledning om samvær, som kan findes på www.retsinfo.dk.

Der eksisterer ikke noget standard-samvær, og omfanget af samvær kan fastsættes fra ½ times varighed til 7 ud af 14 dage (7/7 deleordning). Alle sager vurderes konkret efter, hvad der er barnets bedste.

Afhængig af børns alder og modenhed, i praksis fra skolealderen, skal børn høres. Børnene får uanset alder ikke lov til selv at bestemme omfanget eller placeringen af samværet, men Statsforvaltningen lægger vægt på børns holdning.

 

Hvornår kan samvær ændres?

En samværsresolution eller samværsaftale kan ændres, når der er sket ”væsentlige ændringer”.

”Væsentlige ændringer” kan f.eks. være:

 

At barnet er blevet ældre

Hvis barnet selv ønsker mere eller mindre samvær

Hvis bopæls- eller samværsforælderen er flyttet (større afstand mellem forældrenes bopæle)

Hvis barnet mistrives

Hvis samværsresolutionen/samværsaftalen ikke er blevet overholdt

Hvis samværsforælderen ikke er i stand til at have samvær (sygdom, misbrug, fængselsophold, udlandsophold)